Hypnose kan helt forenklet beskrives som at bringe en person i en rolig tilstand. Det er i denne tilstand, man kan ændre en problematisk tankegang – fra en, der skader og bekymrer til en, der gavner og opmuntrer personen. Hypnose, noget vi alle gør helt naturligt, men ofte uden at ane det. Tænk blot på, hvordan en mor beroliger sit barn, når det fx har slået knæet. Hun siger: “Nu puster jeg på det, så holder det op med at gøre ondt.” Eller den, der hjælper et trafikoffer – beroliger bare ved at sidde hos vedkommende og fx omtale en dyb flænge som en rift og forsikrer om, at det nok skal gå.

Vi ved, at de gamle egyptere anvendte hypnose som terapi og måske har vi mennesker anvendt det altid. I hypnose taler vi folk ind i en beroligende trance. Det er hjernens naturlige hviletilstand. Trance er ikke søvn, men en vågen tilstand, hvor de ydre sanse-påvirkninger nærmest forsvinder, eller bliver ligegyldige. Det er den tilstand, som vi kender fra dagdrømmen og som falden-i-staver. Under hypnose anvendes fx suggestioner, metaforer eller visualiseringer til at ændre en problemfyldt tankegang eller adfærd – fx angst, jalousi, rygning, mindreværds-følelse – til en, der er fyldt med muligheder og giver fx ro, glæde og selvværd.

Selvom hypnose er den ældste og mest beskrevne metode, er den også meget nutidig, idet den hele tiden opdateres i forhold til de nye opdagelser, der gøres indenfor videnskaben. Hypnose har i mange år været anerkendt på flere universiteter og bruges på hospitaler i bl.a. USA og England, hvor der ligeledes forskes meget i hypnose.